Husmandspædagogik


Moderne daginstitutioner må turde tage en diskussion om praksis. Måske forkaste gamle vaner og arbejde mod en ny hverdag, som tager højde for børns ændrede opvækstvilkår. Skabe en pædagogik i trit med tiden.
af Jørgen Bach (artikel fra tidsskriftet "Uderummet" 2001)

Gennem de sidste mange år er der sket en markant ændring i vores samfundsstruktur, når vi ser på børnenes placering og deres rolle i dagens Danmark. I de gode gamle dage havde børnene en sikker base i hjemmet og i familien. Her fandtes værdier som var af stor betydning for børnene. Børnenes forældre var gennem opvæksten vigtige brikker. De var modeller, som børnene havde behov for at være sammen med. I hjemmet og i familien foregik barnets opvækst og opdragelse i trygge og overskuelige rammer. Kun afbrudt af begrænset fritidsaktivitet.

Her i det nye årtusinde må vi konstatere at børns vilkår har ændret sig betydelig. I 1968 var 50.000 børn i Danmark i dagpasning. I 1998 var tallet steget til 500.000 eller 84 % af de 3-5 årige i Danmark. En tidobling på kun 30 år. De sidste nye tal viser at 91,2 % af de 3-5 årige er i dagpasning i år 2000i Danmark. I sin enkelte konsekvens betyder det at børn i dag er mindre i eget hjem og familie og lang mere i institution i løbet af en uge end tidligere. Ifølge Danmarks statistik er 66 % af børnene i børnehaven i 40 timer og derover, hvilket svarer til 8 timer dagligt, eks. fra 7.30 til 15.30.

TAG STILLING
Som børnehave bliver vi nødt til at tage stilling og vise vore omgivelser, at vi har holdninger til indholdet i vores dagligdag. Vi skal turde ajourføre vores pædagogiske praksis. Turde forkaste gamle vaner og et ikke tidsvarende pædagogisk grundlag. Spring ud i en diskussion om en ny praksis, som tager højde for de nye forhold . Denne diskussion skal foregå både i personalegruppen, men også på forældremøder. I vores børnehave, som er 4 år gamel, har vi valgt at tage stilling og udforme en praksis, som ikke tager udgangspunkt i videnskabelige teorier, men i holdninger og værdier Vi praktiserer nemlig det, som vi kalder en dejlig naturlig husmandspædagogik.

TURNUSORDNING
Vores dagligdag tager udgangspunkt i hjemlige og huslige gøremål , men der er også plads til voksen planlagte aktiviteter.
Vi har 3 grupper i børnehaven. Grupperne indgår i en turnusordning omkring de forskel lige gøremål. F.eks har en gruppe en uge, hvor de står for bagningen til hele børnehaven . Morgenboller og brød til eftermiddagsmaden. Den anden gruppe er dyrepassere og den tredje gruppe er børnehavens praktiske pedeller.

Vores planlægning tager ikke udgangspunkt i den enkelte måned eller uge, men tager overordnet udgangspunkt i de 4 årstider. Vi har udarbejdet et idekatalog, med aktiviteter til de enkelte årstider. Om vinteren er der en del indeaktiviteter, mens på de øvrige årstider foregår de fleste ting udendørs. Vi planlægger for kort tid af gangen alt afhængig af vind og vejr. Som eksempler kan
nævnes pileflet, lave egen kniv, røgning af fisk og kød, tørre krydderurter, filte med uld, bålmad, presse blomster, på jagt med jæger m.m Idekataloget tager udgangspunkt i naturen, udelivet og de huslige og praktiske aktiviteter - og ikke beskæftigelsesterapi og konkrete skoleforberedende aktiviteter.

LEGEN
I vores husmandspædagogik er børnenes leg et uhyre vigtigt element. Vi ser det som en meget vigtig opgave at skabe rum og tid til børnenes leg og respektere deres sto-
re behov for forskellig leg. Der er plads til fordybelse i legen. Vi river ikke et barn ud af en intens leg for at de skal deltage i en praktisk eller planlagt aktivitet.
På nuværende tidspunkt har vi en god balance mellem praktiske og planlagte aktivite-
ter og børnenes store behov for leg .

NATURFORSTÅELSE
Vi lægger stor vægt på at vores børn får indblik i og forståelse for natur og miljø. I vores hverdag vil vi gerne at børnene på en naturlig og ukompliceret måde møde aktiviteter og oplevelser , der giver forståelse for naturen. Lige fra årstidernes skiften på vores store udeareal til affaldssortering, kompostering, dyregødning og køkkenhaven. På udearealet har regnvandskanaler, bassiner og regnvandstønder. På vores udeareal har vi opført en stor ottekantet pavillon i lærketræ. Her foregår vores aktiviteter med naturmaterialer, planteforsøg m.m
Turene til skov og strand udgør sammen med det derhjemme vigtige brikker til børnenes naturforståelse.

KOSTPOLITIK
I disse tider med ændret madkultur, hvor fremmede og eksotiske råvarer og ikke mindst færdigretter vinder stærkt frem, finder vi det vigtigt at focusere på en sund kostpolitik. Vi vil gerne demonstrerer et praktisk indhold bag ordene ” fra jord til bord ”. Vi lægger vægt på at vise sammenhænge og hele arbejdsprocesser. Børnehavens køkken er derfor et centralt aktivitetsrum, hvor børn og voksne hver dag
udfolder sig. Hver morgen er der hjemmebagte boller og til eftermiddagsmaden bliver der bagt rugbrød og andet brød, der spises sammen med frugt. Vi har en stor køkkenhave og drivhus med grøntsager, krydderurter, bærbuske m.m.
Om efteråret står den på saft og syltning m.m Til jul er det sjovt og lærerigt for børnene at være med til at se at en halv gris bliver til lækker julefrokostmad, som leverpostej, rullepølse, frikaeller m.m Til julefrokosten med børn, søskende , forældre og personale er hele menuen hjemmelavet mad og brød.

Har lykken tilsmilet os på fisketuren , så har vi vores egen rygeovn, hvor fangsten tilberedes. I det hele taget er bålaktiviteter og udendørs madlavning på forskellige måder en brik, som fylder meget i vores hverdag . Vi har 3 bålpladser, hvoraf den ene er overdækket.
I vores udendørs køkken har vi også et overdækket køkkenbord.

DYREHOLD
I vores børnehave har vi prioriteret at have et mindre dyrehold. Dyrehold kan være med til at gøre flere forhold meget nærværende. Det kan være pasning og pleje og forhold som fødsel, død og sygdom. Overordnet handler det om at lære børnene at have respekt for det levende.

En anden væsentlig grund til at have dyr i børnehaven er, at børnene oplever at have en funktion og dermed betydning i forbindelse med den daglige pasning af dyrene. Nu er det ikke sådan , at alle 20 børn myldrer rundt mellem hinanden for at passe dyr. Der er som regel 5-6 børn med af gangen sammen med en voksen, men i løbet af en uge har alle som regel deltaget. På samme måde med de øvrige turnusordninger.

INGEN PEDEL
Denne stilling har vi valgt at droppe. Vi har ingen pedel . Vi er vores egne pedeller. De opgaver vi ikke selv kan klare overlades til lokale håndværkere. Det er faktisk udelukkende el-arbejde. De små daglige reparationer klarer vi selv. Havearbejdet til eksempel indgår jo som en nødvendig del af vores pædagogiske arbejde .

RIGTIGE VOKSNE
I vores pædagogiske praksis finder vi det mere og mere vigtigt, at voksne i børnehaven er ” rigtige voksne ” og også laver voksenarbejde og bliver modeller for børnene, da vi som voksne får større og større betydning for børnene, som nævnt i indledningen. Forhold som vi ikke bør undervurdere betydningen af. I sammensætningen af personalegruppen har vi valgt at prioritere mandlige medarbejdere meget højt - vi er som regel 3 mandlige ansatte – ligesom vi gerne vil have en vis aldersspredning, således at vi får en bred og nuanceret personalegruppe. Begge køn, ung og gammel.

Som alle andre institutioner lægger vi stor vægt på vores forældrekontakt. I det daglige gør vi en del ud af at synliggøre vores pædagogiske praksis og hele tiden holde vores forældregruppe orienteret om, hvad der sker i børnehaven og hvad deres børn foretager sig i børnehaven. Desuden bruger vi pressen meget bevidst for at fortælle, hvad der foregår i børnehaven. Herigennem er vi efterhånden blevet rigtig godt profileret, som en børnehave med et aktivt udeliv, der er det pædagogiske udgangspunkt.
Til vore forældremøder finder vi sammen med bestyrelsen punkter, der bliver sat til debat blandt forældrene. Det er med til at vores hverdag og pædagogiske praksis er baseret på personalegruppens faglige og holdningsmæssige synspunkter og forældregruppens synspunkter og deres holdninger. Hvis det lykkedes har vi institution, hvor personale og forældre arbejder mod de samme mål.