Kostpolitik


Her i børnehaven vil vi gerne forholde os til den kost, som børnene får i børnehaven og lægger meget stor vægt på den proces det er at lave mad. Vi synes at det er vigtigt at børnene får indsigt i, hvordan man fremstiller fødevarer og hvilke råvarer det består af. Børnehavens køkken er derfor et meget centralt aktivitetsrum, hvor der dagligt er aktiviteter. Vi ønsker, at vi over en længere periode har lavet den hjemmelavede leverpostej, rullepølse, marmelade, saft, syltede rødbeder, grønlangkål, suppe osv. Her i børnehaven finder vi det meget vigtigt, at børnene får kendskab til fødevarefremstilling i et almindelig dansk køkken i en tid med færdige frosne færdigretter og billige pizzaer bragt ud. Vi ønsker at børnene får indsigt i at nogle fødevarer er økologiske og andre er ikke.

Her i Børnehaven har vi selv en stor køkkenhave og et drivhus, hvor vi producerer nogle af vores fødevarer. I køkkenhaven gøder vi om efteråret, sår og planter i foråret, høster og spiser vores afgrøder sommer og efterår. Det gamle begreb "fra jord til bord" kan vi nikke genkendende til. Til hverdag stater vi med at spise vores hjemmebagte morgenboller fra kl. 6.30-7.30.

Ved ni-tiden spiser børnene deres medbragte frugt. Kl. 11.30 spiser børnene deres medbragte madpakke og vand i drikkedunke. Hvad der ligger i børnenes madpakke afgør forældrene suværent selv. kl. 14.30 spiser børnenes deres medbragte frugt.

I børnehaven børster vi ikke tænder med børnene. Det gør vi af hygiejniske grunde, men mest fordi vi mener at det er forældrenes opgave morgen og aften. 2 gange grundig tandbørstning er meget bedre end 3 gange halvdårligt.